Vårjevndøgn

Hvad er forårsjævndøgn, og hvornår er det forår?

Af Randi Benedikte Brodersen

I min norske kalender står der ved 21. marts ”vårjevndøgn”. I min danske kalender bare ”jævndøgn” og i min islandske kalender ”jafndægur”, næsten som i oldnordisk: jafndægr. Og apropos første del af ordet forårsjævndøgn: På Den Danske Ordbogs (DDO) hjemmeside er dagens ord søndag den 20. marts 2011: forår, og forår er ”årstiden efter vinter og før sommer, hvor træer og blomster springer ud, og det bliver mildere og lysere i vejret” (http://ordnet.dk/ddo).

I Norge og Danmark har vi ikke – som Island – en officiel definition på hvornår det er forår, og vi skal ikke vente helt til 1. april, men vi har en hel masse andre definitioner: Astronomisk set har vi forår fra 21. marts. Meteorologisk er det forår i Danmark når døgnets laveste temperatur er mellem 0 og 10 grader C, og det gør den også omkring 21. marts. Klimatologisk er vi dog endnu tidligere på færde, for da er 1. marts første forårsdag. Og så har vi betydningen i Den Danske Ordbog som samler trådene og hvor vi har det hele med: årstid, naturens rytme, temperatur og solens lys.

Nu ved vi hvad forår er, men hvad er forårsjævndøgn, og hvad betyder det? Som anden del af ordet antyder, er det den dag om foråret hvor dag og nat er næsten lige lange, eller mere præcist den dag hvor Solen krydser himlens ækvator (www.tycho.dk/article/view/4270/1/319). Her i 2011 sker det 21. marts kl. 00.21 (dansk/norsk tid, og det er 20.marts kl. 23:21 UT, som står for Universal Time, dvs. verdenstid http://no.wikipedia.org/wiki/Jevnd%C3%B8gn). Da står Solen lodret over ækvator. Tidspunktet for hvornår det sker, er ikke helt det samme hvert år, fordi Kloden bruger nogle timer mere end der er i kalenderens 365 døgn, på at komme hele banen rundt, så derfor er det forårsjævndøgn ca. 20.-21. marts, men det officielle forårsjævndøgn er 21. marts. Og forårsjævndøgn og månen bestemmer sammen hvornår vi har påske. Det ser vi, når vi kaster et blik i vores almindelige, gregorianske kalender, som vi i øvrigt har haft siden 1700. Vi har påske første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Figuren nedenfor, [figur kommer senere, red.] fra Danmarks Meteorologiske Institut, viser årets gang og jordens bane med de to jævndøgn og de to solhverv tegnet ind. I denne årstidscyklus hører forårsjævndøgn nemlig sammen med sommersolhverv, efterårsjævndøgn og vintersolhverv. Forårsjævndøgn er den astronomiske begyndelse på foråret som varer til sommersolhverv, og da begynder sommeren som varer til efterårsjævndøgn, og da begynder efteråret som varer til vintersolhverv, og da begynder vinteren som varer til forårsjævndøgn.

Kilde:

www.dmi.dk/dmi/hvornar_er_det_saa_lige_foraaret_kommer

Den astronomiske årstidsinddeling og cyklus med de fire årstidsskift er interessant af mange grunde, bl.a. fordi der er mange traditioner og fejringer knyttet hvert årstidskift, og især fordi den gør os opmærksom på at vores Jord har en cyklus og er en del af en større helhed, og vi bittebittesmå mennesker bliver stærkt berørt af denne cyklus og er med i Kosmos, selv om vi ikke går rundt og tænker over den slags hver dag. Hvis vi efter lange vintermørkedage igen længes efter mere lys og sol, kan vi glæde os over at få det fra 21. marts, når det er forårsjævndøgn. Lad os fejre det ved at lytte til fuglesang og synge en forårssang eller en ode, og det kunne være In Vernalis Temporis (da: i/ved den forårsagtige tid), som er en de ældste danske forårssange, og som Carl Nielsen har skrevet melodi(er) til (og som vi kan høre i Århus når vi lytter til klokkespillet i tårnet på Aarhus Rådhus):

Frydeligt med jubelkor

Mel.: Piae cantiones 1582

Frydeligt med jubelkor
hilses vårens komme,
svalen melder trindt på jord:
Frostens tid er omme!
Land og hav og lundens træ'r
herligt prydes fjernt og nær.
Nye skabningsunder!
Kraft på ny vort legem får,
lægt er nu vort hjertesår
i de glade stunder.

Jordens rige blomsterpragt,
skovens grønne smykke,
fuglesangens tryllemagt
fylder os med lykke.
Havets storme raser ud,
luften hærges ej af slud,
duggens perler rene
samler solens stråleglans
i en dejlig perlekrans
rundt på græs og grene.

Morten Børup omkr. 1500. 1577.
Frederik Moth 1895. (http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/721)